Antiinflammatorisk kost
Antiinflammatorisk kost, er REN og økologisk mad uden E – numre. Det er mad, som er levende og farverig – og som styrker, forebygger og genopbygger kroppen. En kost med masser af grøntsager, bær, grove fuldkornsprodukter, fisk, nødder, kerner og bælgfrugter – det hele krydret med vidunderlig smag af krydderier og krydderurter. Når vi holder inflammationen nede i kroppen, stimulerer vi vores immunforsvar mod infektioner, sygdomme og for tidlig aldring.
Her på siden vil du finde opskrifter som er farverige og sprudlende. Jeg vil inspirere med en sund, nærende og REN kost, der sætter skub i forbrændingen, styrker immunforsvaret og som er antiinflammatorisk.
Hvad vi spiser, har en kraftfuld virkning på hvordan vi har det. Vi er, det vi gør! Men vigtigst af alt – det skal smage godt, at leve sundt.